Clara kæmper med at passe gymnasiet og få dagligdagen til at hænge sammen. Let er det ikke, da morens drikkeri gør, at hun føler sig både svigtet og anderledes. Pigerne i skolen har også travlt med at mobbe hende. Thomsen har givet dem en stil for til efter juleferien, som hun ikke aner, hvad hun skal stille op med.
Det bliver heller ikke lettere, da moren pludselig bliver indlagt på sygehuset, og Clara må finde ud af, hvordan hun skal klare julen alene.
På trods af alt kaosset oplever hun en helt ny følelse af frihed, der ikke mindst skyldes den spirende forelskelse i Alonzo.