Lysten driver værket, siger man.
Men fra et læsersynspunkt er det værket, der driver lysten - til at læse videre.
Som en læser i bekendtskabskredsen skrev:
-Jeg har læst - og læst igen. Dybt grebet af evnen til at forbinde og formulere det, der sker udenfor (naturen, samfundet, eksistensen) med det, der sker indenfor (tanker, erfaringer, anskuelser, følelser). Og jeg bliver ved med at læse igen.
"Pilgrim" hander om væren og forvandling.
- Den indre rejse mod nye steder
på vejen, man betræder -
Sproget i "Pilgrim" er smukt, knapt og præcist på en neddæmpet måde, så man virkelig mærker digtene trænge ind i sindet. De skal læses langsomt og nogen gange højt. Nydes på samme måde som smagen af en meget god vin eller en udsøgt dessert. Langsomt, smagende hver en bid! Sådan skal disse digte læses.
Vibeæg
En forårsbebuder,
er klokkeblomsten med de skakternede ruder
Naturens spirende smil
åbenbares undertiden allerede i april
Forgængeligt forår går sommeren i møde,
vibeæg dør, bliver billers føde
Og sådan i kæde
fra vinter og væde
til forår igen
Yndefuldt vajende i vinden
året forinden,
men ikke mer'
Hvem kan vide,
hvornår afskedens time er nær?