En kriminalkomedie
Olga og Hans Henrik lever et fredeligt og kedeligt liv med hinanden i København, da de beslutter sig for at tage på en pilgrimsrejse til Lourdes. Rejsen skulle give dem ny glæde og energi i livet, men ikke de omvæltninger, som de kommer til at møde.
Romanen fortæller om den store kærlighed og død; det store bedrag; om åndelighed i en verden, hvor virkelighed og det mystiske blandes sammen. Mød personer med erotisk begær, lidenskab, smerte, savn, heltemod, og med et ønske om at finde sig selv eller bare at være.
Fortællingen er en let redigering af nogle noter, som tilfældigt blev fundet i en kælder i 1988. De nærmest sprang på forfatteren og ville ud i verden.