Vaffelrådet sprang, og prinserne sang

Forfatteren er cand. mag. fra Københavns Universitet, Institut for Statskundskab og har stået i mesterlære som forlagsredaktør af undervisningsmidler især indenfor biologi, geografi og livsforståelse.

Hun har interesseret sig for, hvordan mennesker bedst lærer hvad, så at sige, og har på mange forskellige måder forsøgt sig med sin egen formidling af undervisningsmaterialer, videnskabelige tekster, oplysning og markedsføring og så skønlitteratur for børn og voksne for eksempel eventyr.

Det er netop rigtigt at sige ’forsøgt sig’, for det at prøve at forstå, og at få andre til at forstå, er det lange seje træk, der varer hele livet. Dette at skrive er ofte strengt bestemt af en vis kontekst. Hvad der kan skrives i én sammenhæng og også blive forstået, vil være ubrugeligt og uforståeligt i andre.

Eventyrets fortælleform kan lidt mere end en del andre fremstillingsformer. Den er accepteret som læsning om fantasteri, som børn og voksne kan være fælles om, fordi det trods alt er alvorligt ment. Den slags læsning kan der godt komme en god samtale ud af – og det interesserer forfatteren sig for.

Poesien udmærker sig ved ikke at have en facitliste, til hvordan den skal forstås. Det bestemmer læseren selv, helt uafhængigt af hvad forfatteren har ment. Det væsentlige er, at læseren overhovedet får lyst til at forholde sig.

Når skrivningen scorer, så lykkes læsningen. Dét scoreprojekt må en forfatter selvsagt deltage i – for hvis ikke læsningen lykkes i den ene eller den anden sociale funktion, hvad skal vi så med den?